Roze Avenue

Roze Avenue Forever Blonde Luxury Shampoo 50ml
Udsolgttag0

Roze Avenue

Er du på udkig efter en vegansk brand, der tilbyder lækre stylingprodukter til håret? Roze Avenue har, hvad du leder efter, hvad enten det er en vegansk tørshampoo, en fibermousse, en fleksibel hårspray eller en voksspray.

Rose Avenue er et forholdsvis nyt dansk brand, der har stor fokus på, at hårprodukter sagtens kan være veganske, ikke testede på dyr, være CO2-neutrale og samtidigt love, hvad de holder.

Hvis vil vide mere om deres ingredienser, dufte og historie, er du velkommen til at se læse med videre.

Ingredienser i Roze Avenue

Roze Avenue benytter sig af mange interessante ingredienser, der også er interessante for mig som frisør, da de er fyldt med naturlige og nye ingredienser, der plejer dit hår.

Jeg har samlet en liste over de ingredienser, jeg finder mest interessante, og som jeg også ved, du kunne finde interessante, hvis du er en hårnørd lige som mig!

Amarantfrø: Styrker hårsækkene i din hovedbund og beskytter dem med varme, udefrakommende forurening og snavs samt kemiske behandlinger som for eksempel en farvebehandling.
Arganolie: Tager sig af tørre spidser og skadet hår, samtidigtmed at olien holder din hovedbund sund og velplejet. Arganolie kan også give dig tykkere hår, hvis du benytter det længe.
Avocadoolie: Trænger dybt ind i hvert enkelt hårstrå og giver dit hår masser af fugt og styrke, der beskytter det mod yderligere skader.
Ricinusolie: Er fyldt med masser af næring, der beskytter din hovedbund og sørger for, at miljøet i din hovedbund er sundt, så du kan gro et sundt og stærkt hår.
Citronsyre: En 100 % naturlig ingrediens, der stammer fra citrusfrugter. Syren giver masser af shine, hjælper med at beholde farven i dit hår og fodrer håret med vitaminer som B og C.
Grapefrugtekstrakt: Fjerner build-up fra håret og mætter dit hår med vitamin A og B, samtidig med at det booster din hårvækst.
Hvedeprotein: Reducerer hårets porøsitet og styrker håret indefra. Dette protein hjælper dit hår til at holde på fugt, eliminerer krus og får dit hår til at se mere fyldigt ud.

Frisøren og Baronens udvalg af Roze Avenue-produkter 

Hos mig er det muligt at finde alle stylingprodukter fra Roze Avenue. Det vil sige, at jeg både forhandler deres Finishing Runway Spray Wax (link til produkt), der giver en virkelig lækker tekstur samt masser af glans og stærkt hold. Den fungerer perfekt som det sidste touch inden du skal ud ad døren.

Jeg forhandler også deres Flexible Hairspray, der giver et fleksibelt hold på håret og igen masser af shine. Hårsprayen kan bygges op i flere lag, alt efter hvor meget hold, du behøver. Kommer du for meget i, er den let at rede ud igen.

Deres populære fibermousse forhandler jeg også. Det er en lidt usædvanlig mousse grundet den lidt sjove tekstur, men når man vænner sig til den, er den supernem at bruge. Den er især velegnet til krøller og bølger og giver en kontrollerbar stil, hvor håret stadig er superblødt og med masser af bevægelse.

Til sidst forhandler jeg også deres tørshampoo, nemlig Glamourous Volumizing Dark Dry Shampoo, der hurtigt og nemt fjerner overskydende fedt fra hovedbunden og frisker dit hår op, så du ikke behøver at vaske det alt for meget.

Alle produkterne findes også i rejsestørrelse, hvis du har lyst til at prøve en lille størrelse, inden du køber de store.

Plejeprodukter fra Roze Avenue

Roze Avenue har også lanceret en shampoo, en balsam og en hårkur, der alle har fokus på at genopbygge dit hår. Derfor tilføjer alle tre produkter også styrke og fugt, dog uden at tynge dit hår. Shampooen og hårkuren tilføjer også volumen til dit hår.

Har du brug for ekstra fugt, har Roze Avenue også lanceret en genoprettende leave-in balsam, der både er varmebeskyttende og reparerer skader efter solens stråler.

Det sidste plejeprodukt, du kan finde i vores udvalg af produkter fra Roze Avenue, er brandets hårmaske, som tilfører fugt, styrke og glans til håret, mens det giver volumen. 100 % vegansk og dyrplageri fri, og fri for sulfat, parabener, silikone og gluten.

Roze Avenue og deres dufte

Produkterne fra Roze Avenue dufter fænomenalt. De er ikke for kraftige eller for voldsomme og giver en fin duft til håret, der holder hele dagen. Grunden til, at duften kan holde hele dagen, er, at den er bygget op ligesom en parfume, hvor er der topnoter, midternoter og basenoter.

Topnoterne i produkterne er jasmin og rose, og de er dufte, du kan dufte med det samme, når du benytter produktet. Det er også dem, der forsvinder hurtigst.

Midternoterne er sandeltræ, heliotropblomster og patchouli. Disse dufte blender sammen med dine egne dufte og virker meget naturlige.

Til sidst er der basenoterne, der er vanilje, hvid musk og amber inflection. Det er de sidste noter, der bliver længst, og som først træder i kraft, når de andre noter er fordampet.

Om Roze Avenue

Roze Avenue er et dansk brand, der producerer hårprodukter, hvor omtanke for dig, dyrene, naturen og planeten er i højsædet. Derfor er alle deres produkter veganske, ikke testet på dyr, og så er alemballage 100 % genbrugt.

Selve brandet er også CO2-neutralt, hvilket betyder, at de undervejs igennem hele processen, lige fra et produkt bliver til, har fokus på klimaet og forsøger at minimere skaden på miljøet.

Alle hårprodukterne fra Roze Avenue er desuden uden gluten, silikone, parabener og mineralolie. Du kan derfor købe hårprodukter fra Roze Avenue med rigtig god samvittighed.

Har du brug for råd og vejledning?

Hos Frisøren og Baronen er det vigtigt for mig ikke kun at sælge dig gode og velkendte produkter, men også at vejlede dig til at finde de helt rigtige produkter, der passer til dit hår.

Det kan jeg, fordi jeg er uddannet frisør, og derfor har jeg ekspertviden, når det kommer til hår.

Derfor kan du også altid kontakte mig, hvis du har spørgsmål til ingredienser eller produkter. Så gør jeg mit bedste for at guide dig til det rigtige valg.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på shop@frisorenogbaronen.dk – så svarer jeg så hurtigt, jeg kan.